Kan arkitektur forvandle en kommune? Det lyder umiddelbart som en utopi, men det var ikke mindre end det, Clemmens og Co. gjorde for Hørsholm Rådhus i juni 2006.
I forbindelse med kommunalreformen har de danske kommuner fået nye behov, nye ydelser, nye medarbejdere, men også brug for at give deres personale lyst og rammer for deres nye arbejde. Behovet for Hørsholm Kommune var et dynamisk rum, hvor der kunne arbejdes, skabes visioner, laves borgerhøring og holdes arrangementer. “Det er borgene, vi skal indrette os efter – ikke omvendt”, sagde chefen for borgerservicecentret Betina Bojesen.
Clemmens og Co. var både rådgiver og projektstyrer på projektet, der både indeholdt indretning, nye design af møbler, skrivebordsøer i storkontoret, nytænkning af funktionalitet og oplæring af personalet i at bruge rummet. Rummet blev fleksibelt, let og luftigt i udtrykket og indbød nu til et mere helhedsorienteret møde med borgeren.
Med hver enkel arbejdsstation på hjul, kan kommunens medarbejdere i dag let forvandle rummet og indrette sig efter de opgaver, som dagen bringer. Også den digitale forvandling af rummet har bragt en markant forvandling til kommunes borgere, der benytter rådhuset. Nu kan brugerne selv eksempelvis betjene sig online på stedet og selv printe deres informationer ud.