Post Danmark introducerede i foråret 2008 ti nye ubemandede posthuse omkring hovedstaden. Baggrunden for den nyudviklede service var frustrationen over pakkeudbringningens timing. Postbudet kommer ofte forbi hoveddøren med en pakke, når man ikke er hjemme. Herefter skal man så ned på posthuset for at hente pakken, men først fra dagen efter, for budet kører rundt med den hele dagen. Denne problematik ville Post Danmark gerne afhjælpe for at komme sine kunder i møde.
På det ubemandede posthus kan brugeren nu hente sine pakker præcis, når det passer ind i hverdagens program. Med en kode, som man får, når man tilmelder sig, bliver det nu let at hente sine pakker, efterhånden som det nye posthuse bliver udbredt i hele landet.
Clemmens og Co hjalp Post Danmark med markedsføring af deres nye tiltag. Som projektstyrer og rådgiver skabte de en kreativ og samtidig praktisk løsning, som mundede ud i både kendskab og synlighed. På udvalgte steder i byen blev kæmpe-pakker placeret med påskriften: “Du er jo aldrig hjemme”. De store pakker var særdeles synlige i bybilledet, og samtidig med den nysgerrighed, der opstod, kunne håndværkerne i ro og mag gå inde i kasserne og arbejde. Endelig, den 2. april 2008, blev pakkerne åbnet, og de nye, elektroniske posthuse så dagens lys.
Læs mere på www.doegnposten.dk